Site: El.nu
Page: Scanenergi
Path: /elselskaber/scanenergi
URL: https://el.nu/elselskaber/scanenergi
Description: Find information om Scanenergi her. Læs mere om elselskabet, og find ud af, hvad de kan tilbyde dig af aftale.
Form: present
FormAction: Users can submit the form on this page to get offers from multiple providers.
---

![Række af tændte Edison-pærer hængende foran blå baggrund.](https://fatcamp.io/content.nettbureau.com/api/media/file/elp%C3%A6rer.webp?width=2880&quality=75&format=webp)

![Scanenergis logo](https://fatcamp.io/content.nettbureau.com/api/media/file/scanenergi-logo.webp?width=360&quality=75&format=webp)

# Scanenergi

[kundeservice@scanenergi.dk](mailto:kundeservice@scanenergi.dk) | [+45 99 92 90 00](tel:+4599929000) | [Hjemmeside](https://www.scanenergi.dk/?utm_source=el.nu&utm_medium=nettbureau&utm_campaign=company_page)

Elselskabet Scanenergi har eksisteret siden 1998 og er specialiseret i levering af el til erhvervsmarkedet.

Scanenergi er ejet af NRGI Elhandel. De er blandt andet specialiseret indenfor rådgivning og energioptimering til erhverv.

Elselskabet tilbyder en lang række elaftaler og energirådgivning til erhvervsdrivende i hele Danmark.

## Scanenergi elpriser til erhverv

Energiselskabet leverer blandt andet elaftaler med fast pris, variabel pris, aftaler, som kombinerer de to elpriser og elaftaler med prisloft:

-   Vælger du en **fast pris-aftale** låses din virksomheds elpris til den aktuelle terminspris for en periode på op til tre år. Dette giver budgetsikkerhed, da du kender elprisen uanset markedsudviklingen. Du kan vælge en version, hvor du kan drage fordel af eventuelle prisfald fra aftaleindgåelse til leveringsstart.
-   Med en **elaftale med varierende elpriser** følger din pris spotprisen på el. Din elregning vil svinge månedligt, da elpriserne fastsættes dagligt på elbørsen Nord Pool ud fra udbud og efterspørgsel. En variant tilbyder afdækning af forbruget til aftalte prisniveauer, hvis muligt.
-   Du kan **kombinere de to elpriser** med en aftale, hvor 70% af dit elforbrug fastlåses og 30% følger dagsprisen. Dette giver budgetsikkerhed på størstedelen af forbruget, mens resten kan drage fordel af lave elpriser. En version tilbyder prisloft på den fastlåste del.
-   En **elaftale med prisloft** sikrer din virksomhed mod store prisudsving. Loftet kan falde frem til leveringsstart, hvis terminsprisen falder. Din daglige elpris følger spotprisen, men overstiger ikke loftet. Der betales en præmie for denne sikring.

[Læs mere om dagens elpriser her](/dagens-elpris).

Du kan vælge at gøre din elaftale grøn ved Scanenergi. Energiselskabet køber certifikater fra vedvarende energikilder, som matcher dit samlede elforbrug.

[Få tilbud på elaftaler til erhverv her](/erhverv).

## Scanenergi

Lene Haus Vej 21, 7430 Ikast

![Scanenergi location map](https://el.nu/api/google-static-map?v=1&color=0x2563EB&marker=56.116889%2C9.146828&sig=iWKkP7as6mvQvukwx-YqX9ILQUGNwB3nkaEbSdLOxG8)