Energiselskabet Velkommen har siden 2019 leveret strøm fra vedvarende energikilder til hele Danmark – både til private husstande og erhvervsmarkedet.

Velkommen blev etableret i 2016 på Amager i København som forhandler af mobil- og bredbånd. Tre år senere i 2019 startede de med at levere strøm til danske hjem, og i dag har Velkommen omkring 90.000 kunder på landsplan.

Udover elaftaler tilbyder Velkommen en række forskellige løsninger indenfor varmepumper, ladestandere til elbiler, naturgas, forsikringer og mobil- og bredbånd.

Velkommen priser på el

Velkommen har én type elaftale med variabel pris uden abonnement, men med et tillæg pr. kWh.

Elaftalen er med varierende elpris, som følger spotprisen på elmarkedet time for time. Det vil sige, at din elregning skifter på månedsbasis afhængigt af markedsprisen på strøm. Du kan dermed spare penge på din elregning, hvis du bruger strøm, når den er billigst.

Hver dag fastsættes elpriserne på den nordiske elbørs Nord Pool. Timeprisen på el svinger hver time på baggrund af udbud og efterspørgsel på elmarkedet. Det kan være en fordel for dig, hvis du udnytter de timer, hvor prisen pr. kWh er lavest.

Læs mere om dagens elpriser her.

Alle elaftaler hos Velkommen er med certificeret grøn energi. Dermed indkøber elselskabet certifikater fra vedvarende energikilder, som svarer til deres kunders samlede elforbrug hvert år.

Velkommen erhverv

Energiselskabet tilbyder elaftaler til erhvervsmarkedet. Ligesom med deres elaftaler til privatkunder, kan du som erhvervsdrivende vælge variable pris-aftaler. Din elpris følger markedsprisen på el, som svinger på timebasis.

Velkommen leverer også el til virksomheder med større elforbrug. Du kan vælge mellem elaftaler med et elforbrug på min. 15.000 kWh/årligt eller min. 50.000 kW/årligt.

Få tilbud på elaftaler til erhverv her.

Velkommen ladestander til elbil

Hvis du ejer en elbil, kan du vælge en ladeløsning fra Velkommen, så du kan oplade din bil hjemme hos dig selv. I samarbejde med Power Fuel tilbyder de ladestandere med strøm fra vedvarende energikilder.

Hvis du vælger at købe en ladeboks hos Velkommen, medfølger der automatisk en elaftale.

Få tilbud på lader til din elbil her.

Velkommen Trustpilot

Hvis du overvejer at skifte til en elaftale hos Velkommen, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om Velkommen på Trustpilot .

Når du læser om Velkommen på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra Velkommen, såsom bredbånd, varmepumper eller forsikringer.

Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.