Site: El.nu
Page: Sammenlign 4 tilbud på strøm: Få billig elaftale med variabel pris
Path: /variabel-pris
URL: https://el.nu/variabel-pris
Description: Hvilken elaftale skal du vælge? Vil du selv påvirke din elregning, kan en aftale med variabel pris være rigtig for dig. Læs mere om variabel pris-aftaler.
Form: present
FormAction: Users can submit the form on this page to get offers from multiple providers.
FormAnchor: #form
FormCTA: Modtag tilbud på el her
---

![Kvinde hælder kaffe fra en kande i en kop.](https://content.nettbureau.com/media/el-cover-variabel-pris-960x540.webp?prefix=ae76b8f8-6601-4650-a00b-ecce16093aa6)

## Få tilbud på variabel pris-aftaler

Se, om du kan spare penge og lad elselskaberne komme til dig med tilbud

# Få en elaftale med variabel pris

Med en elaftale med variabel pris betaler du for den strøm, som du bruger time for time. Prisen på el følger markedsprisen, som fastsættes på elbørsen Nord Pool hver dag.

[Modtag tilbud på el her](#form)

Hvad er variabel pris?

Variabel pris betyder, at dit strømforbrug afregnes time for time. Den pris, som du betaler pr. kWh, er den faktiske markedspris, som gælder i de timer, hvor du bruger strøm. Markedsprisen varierer fra time til time på baggrund af udbud og efterspørgsel.

Elselskaberne indkøber strøm til spotpris eller indkøbspris på Nord Pool uden afgifter og tariffer. Det kaldes ofte den rå elpris. Dermed koster en kWh grundlæggende det samme i Danmark. Hertil kommer en række afgifter og gebyrer, som du også skal betale pr. kWh.

Hvis du vælger en elaftale med variabel pris, betaler du altså det, som den rå strøm koster i netop den time, hvor du bruger el. Derudover betaler du en række afgifter og abonnementer til staten, netselskabet og Energinet samt den pris, som dit elselskaber pålægger for at håndtere din elaftale.

[

Læs mere: Få hjælp til at forstå din elregning

![Person holder dokument mens hun holder kaffekop ved skrivebord.](https://content.nettbureau.com/media/elregning-960x540.webp?prefix=00edcbaf-5b72-47c8-9226-7400b06c6c6b)

](/elregning)

Elaftaler med variabel pris bliver afregnet time for time. Dit elselskab fakturerer dig for prisen på strøm i de timer, hvor du bruger el.

På den måde betaler du for dit faktiske strømforbrug på timebasis. Elprisen varierer i løbet af dagen, og derfor vil din elregning også variere.

## Variabel pris kan give billig el udenfor ’myldretiden’

[

Læs også: 13 tips til at spare på el

![Kvinde gennemgår dokumenter ved skrivebord med bærbar computer og lommeregner.](https://content.nettbureau.com/media/13-tips-stroem-960x540.webp?prefix=8e5d408f-8f53-4431-aefb-c8080257be79)

](/13-tips-til-at-spare-penge-på-el)

Markedsprisen på el afhænger af udbud og efterspørgsel. Det betyder, at prisen stiger, når mange bruger strøm, fordi der er større belastning på elnettet.

Hvis du har en elaftale med variabel pris, kan det være en fordel, hvis du bruger strøm på tidspunkter, hvor efterspørgslen på el er lav. Når efterspørgslen på el er lav, er elprisen nemlig tilsvarende lav.

I Danmark er elprisen typisk lavest om natten, i weekenden og midt på dagen. Hvis du har mulighed for at bruge strøm på disse tidspunkter, kan du i sidste ende spare penge på din elregning.

Bruger du strøm, når alle andre også gør det, vil det afspejles på din elregning. Det er typisk om morgenen inden arbejde og om eftermiddagen, når folk igen er hjemme.

Hvis det meste af dit strømforbrug også ligger i disse timer, er det ikke sikkert, at en elaftale med variabel pris er det bedste valg for dig.

## Variabel pris – time for time

[

Læs også: Sådan fastsættes dagens elpris

](/dagens-elpris)

Når din elaftale skifter på timebasis, er det en god ide at holde øje med dagens elpriser. Det er nemlig aldrig helt til at vide, hvornår elmarkedet stiger eller falder.

Ved at tjekke dagens elpriser, kan du være sikker på at bruge el, når strømmen er billigst.

Strømpriserne reguleres hver dag – time for time på elbørsen Nord Pool. Næste dags elpriser offentliggøres som regel omkring kl. 13-14 hver dag.

## Fordele ved variabel pris

-   Din elpris følger markedsprisen på el, så du betaler den pris, som strømmen koster i den time, hvor du bruger el.
-   Ifølge Forbrugerrådet Tænk er elaftaler med variabel pris den billigste løsning over en længere periode.
-   Hvis du bruger el, når strømpriserne er lavest, kan du selv påvirke din elregning og spare penge i sidste ende.

## Ulemper ved variabel pris:

-   Med elaftaler med variabel pris kender du aldrig din elregning, da den kan svinge meget fra måned til måned afhængigt af elmarkedet.
-   For at spare penge på din elregning skal du hele tiden holde øje med dagens elpriser.
-   Du skal muligvis vaske og tørre tøj, oplade din elbil, bruge opvaskemaskine osv. på skæve tidspunkter, for at undgå høje strømpriser.

## Variabel pris vs. fast pris

[

Læs også: Få en elaftale med fast pris

![Kvinde og barn lægger håndklæder i vaskemaskine.](https://content.nettbureau.com/media/el-cover-fast-pris-960x540.webp?prefix=16b4d010-5c7d-484c-9650-dfa04fb26006)

](/fast-pris)

I modsætning til variable pris-aftaler afregnes elaftaler med fast pris til en forudbestemt pris. Det vil sige, at elprisen bliver fastsat i typisk tre måneder ad gangen.

Dermed bliver din elregning ikke påvirket af timeprisen på el. Prisen pr. kWh vil være den samme, uanset hvornår på døgnet du bruger strøm.

De fleste elselskaber fastsætter elpriserne hvert kvartal, så de afspejler markedsprisen på el. Din elregning kan stadig variere på månedsbasis på baggrund af udviklingen på elmarkedet. Dog afhænger din elregning ikke af, om du bruger strøm, når elpriserne er lavest.

### Få en ny elaftale

Få nemt tilbud på elaftaler fra op til fire elselskaber.

### 100 % uforpligtende

Du vælger selv, om du vil takke ja til et af tilbuddene eller ej.

### Spar tid og energi

Du skal kun bruge tid på at beslutte, om du kan lide et af tilbuddene.