Ladeboks hænger på mur hjemme. Læs artiklen for at få en idé om, hvad det koster at installere en ladeboks hjemme.

Hvad koster det at installere en ladeboks?

Mange elbilejere kommer frem til beslutningen om, at det er værd at installere en ladeboks, så elbilen kan oplades derhjemme. Men hvad koster det egentlig at få installeret en ladeboks, og hvad påvirker prisen på installationen?

Indhent tilbud på en ny ladestander her

Billede af Anne Cathrine Rask

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sidst opdateret: 20/11-2023
Oversigt

Hvis du gerne vil oplade din elbil derhjemme, skal du have installeret en ladeboks ved din bolig. På den måde kan du oplade elbilen, når det passer dig – og eksempelvis spare penge ved at lade om natten, hvor elpriserne typisk er billigere.

Få tilbud på ladestander nu

Kan jeg få installeret en ladeboks?

Først og fremmest skal du finde ud af, om du kan få installeret en lader til din elbil. Det kræver nemlig de rette omgivelser og forhold, hvis du vil have en ladeboks derhjemme.

Bor du i et hus, kan du vælge at installere ladeboksen ved din indkørsel, garage, carport eller et andet sted, som passer dig, og som er forholdsvis tæt på din eltavle.

Læs også

Hvis du bor i lejlighed eller andet etagebyggeri, kan det være lidt mere besværligt at få installeret en ladestander hjemme. Det kommer nemlig an på både din udlejer eller boligforening, og hvordan parkeringsmulighederne er ved din bygning.

Har du et ønske om at få installeret din egen ladeboks, skal du typisk have en parkeringsplads i en garage eller i nærheden af en husmur. Hvis I er flere elbilsejere, kan I foreslå boligforeningen eller udlejeren at opsætte en eller flere ladebokse, som beboerne kan bruge til opladning.

Modtag tilbud på lader til elbilen nu

Pris på installation af en lader til elbil

Det er meget forskelligt, hvad det koster at få installeret en ladeboks. Det afhænger blandt andet af en række forhold, som er forskellige fra hus til hus.

Når du køber eller lejer en ladeløsning hos en udbyder, kan du ofte få et komplet tilbud med standardinstallation. Her kan det være svært at sige præcis, hvad installationen af ladeboksen koster, fordi den samlede pris dækker både ladeboksen og standardinstallationen.

Typisk koster en ladeboks inklusiv standardinstallation mellem 5.000-12.000 kr.

Hertil kan der komme ekstra udgifter, hvis installationen kræver mere end de ydelser, som er med i en standardinstallation. Derudover kan der også være merudgifter til ladekabel, kabelholder og systemer, der kan sikre mod overbelastning og optimere strømforbruget.

Hvis du lejer ladeboksen af en udbyder, vil oprettelsesprisen med standardinstallation ofte være billigere. Dog skal du være opmærksom på, at den efterfølgende månedlige ydelse generelt er højere, end hvis du ejer din ladeboks.

Læs også

Hos nogle udbydere kan du også selv vælge at få en lokal elinstallatør til at sørge for installationen af ladeboksen. Du må dog ikke selv installere ladeboksen, det skal nemlig gøres af en autoriseret elinstallatør.

Installationen af en ladeboks koster normalvis fra 4.000 kr. og opefter, afhængigt af hvilken type installation der kræves.

Generelt er der et stort udsving i prisen på ladeløsninger og installationen af ladebokse. Derfor er det en god ide at undersøge markedet og sammenligne priser fra forskellige ladeudbydere, så du kan finde en god aftale, der passer til dine behov.

Indhent tilbud på en ladestander

Hvad påvirker prisen på en ladeboks?

Prisen på en ladeboks kan variere meget og afhænger blandt andet af, hvilke funktioner den skal have.

Du skal altså beslutte dig for, om du eksempelvis vil styre din ladeboks gennem en digital platform, eller om din ladeboks skal tilkobles et solcelleanlæg.

Jo flere funktioner din ladeboks skal have, jo dyrere bliver ladeboksen normalvis.

Her er en liste over nogle af de ting, der kan påvirke prisen på en ladeboks:

  • Tilslutning til internet
  • Adgang til app
  • RFID (radiofrekvensidentifikation)
  • Fast integreret ladekabel
  • Opkobling til solceller
  • Dynamisk lastbalancering
  • Ladningseffekten
  • Mulighed for at oplade flere biler samtidig
  • Design på ladeboksen
  • Ladeboksens garanti

Få tilbud på en ny ladestander her

Hvad påvirker prisen på installationen af ladeboksen?

Der er en række ting, der har betydning for, hvad installationen af din ladeboks kommer til at koste i sidste ende.

Hvis din boligs elinstallation, internetforbindelse samt placering af ladeboksen passer til din udbyders definition af en standardinstallation, vil det typiske ikke koste dig ekstra.

Det er forskelligt, hvad der er inkluderet i installationen, men ofte indeholder en standardinstallation følgende:

  • 5-10 m. kabel fra din eltavle til ladeboksen.
  • Almindelig montering af din ladeboks.
  • Opsætning og test af om ladeboksen fungerer.
  • Installation af almindelig fejlstrømsafbryder i din eltavle.

Nogle af de ting, der normalvis falder uden for standardinstallationen, er:

  • Udvidelse af eltavle eller fejlstrømsafbryder (eksempelvis Type B i stedet for Type A).
  • Mulighed for større ladeeffekt, som kræver opgradering af sikringer i eltavlen (eksempelvis ladeeffekt på 22 kW fremfor 11 kW.).
  • Etableringen af jordspyd til jordforbindelse.
  • Gravearbejde i forbindelse med montering af ladeboks.
  • Ekstra kabelføring, hvis der er nødvendigt med et længere kabel.
  • særlige kabler, som jordkabler eller kabler, der kan holde til højere belastning.
  • Montering af ladeboks på en ladestander eller anden form for stolpe.

Der varierer fra installatør til installatør, om du selv skal foretage gravearbejde. Hvis det er nødvendigt, skal du oftest betale en ekstraudgift for, at installatøren eller udbyderen sørger for dette.

Derudover er udbedringer af bygningsreparationer i forhold til tømrerarbejde, murerarbejde eller malerarbejder typisk heller ikke inkluderet i installationen af ladeboksen. Det skal du altså selv sørge for efterfølgende.

Indhent tilbud på lader til elbil her

Krav til installation af ladeboks

Der er en lang liste med krav til installationen af en ladeboks. Det er blandt andet en af grundene til, at installationen skal foretages af en autoriseret elinstallatør.

Du kan læse mere om kravene til din elinstallation samt installationen af en ladeboks på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Installer ladestander hjemme, som passer til din elbil og dine behov

En ladeboks kan have mange forskellige funktioner, og derfor er det en god ide, at du orienterer dig om hvilke funktioner, der reelt er nødvendige for dig.

Du skal blandt andet overveje hvilke specifikationer, der er nødvendige for din bil og dine behov i forhold til din ladeløsning derhjemme.

Vælg ladeboks på baggrund af din elbils forudsætninger:

  • Bilens udtag: Det er forskelligt, om elbiler har 1-faset eller 3-faset ladestik. Hvis din elbil kun har 1-faset ladestik, giver det ikke mening at købe en ladeboks med 3-faset stik.
  • Den maksimale ladeeffekt: Nogle elbiler kan lade med en hastighed på 11 kW, mens andre har en ladehastighed på helt op til 22 kW. Hvis du installerer en 22 kW lader til elbilen, kræver det typisk særlige installationer i din eltavle for at sikre ampere nok Det er ofte en hel del dyrere.
  • Elbilens batterikapacitet: Størrelsen på elbilers batterikapacitet varierer alt efter bilens størrelse. En elbil med en lavere batterikapacitet bliver hurtigere fuldt opladet. Dermed er det ikke sikkert, at det er nødvendigt med en hurtigere lader til din elbil.

Vælg ladeboks på baggrund af dine behov og dit hjem:

  • Din elinstallation: Selvom din elbil kan oplade med en ladehastighed på 22 kW, er det ikke sikkert, at din elinstallation og dermed ladeboks kan levere så høj effekt. Det kræver nemlig, at der er flere ampere til rådighed. Derudover skal en ladeboks med 22 kW have en 3-faset strømtilslutning, hvilket ikke alle huse har.
  • Dit kørselsbehov: Hvor mange kilometer kører din elbil om dagen? Alt efter bilens batterikapacitet og ladeboksens effekt, kan du oplade et bestemt antal kilometer pr. time. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med en hurtigere laderboks.
  • Antal biler: Skal du oplade en eller to elbiler? Du skal nemlig være sikker på, at ladeboksen kan oplade flere biler ad gangen og evt. fordele den strøm, der er tilgængelig til opladningen.

Modtag tilbud på ladestander

Sådan sikrer du installationen af din ladeboks i fremtiden

Læs også

Udviklingen indenfor både ladebokse og elbiler går hurtigt, og derfor kan det være en god ide at fremtidssikre din ladeløsning.

Det kan du blandt andet gøre ved at orientere dig om ladestik, batterikapacitet og ladeeffekt, inden du vælger ladeløsning til hjemmet.

Hvis din bil har en maksimal ladehastighed på 11 kW, kan du eksempelvis godt bruge en lader med 22 kW. Flere og flere nyere elbiler er optimeret, så de kan lade med 22 kW. Ved at købe en ladeboks med ladeeffekt på 22 kW, kan du sikre hurtig opladning i fremtiden, hvis du køber ny elbil.

Dog skal du være opmærksom på, at en ladeboks med 22 kW typisk vil være en del dyrere end en 11 kW lader – både i udbetaling og i forbrug.

Få tilbud på en ny ladestander her