Billede af mand, der regner på hvor meget refusion af sin elafgift han kan få, hvis han får en ladeboks til sin elbil hjemme.

Ladeboks med refusion: Sådan fungerer refusion af elafgift

Hvis du oplader din elbil med en ladestander hjemme, har du mulighed for at få refunderet dele af elafgiften med et abonnement på en serviceaftale til din ladeboks.

Indhent tilbud og sammenlign priser på ladestandere

Billede af Anne Cathrine Rask

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sidst opdateret: 11/12-2023
Oversigt

Hvis du vælger at oplade din elbil hjemme med en ladeboks, skal du ofte beslutte dig for, om du vil have et abonnement på en serviceaftale eller ej.

Vælger du en ladeløsning med serviceabonnement, har du mulighed for at få refusion af elafgiften. Her kan du læse mere, hvad det egentlig betyder.

Læs også: Sådan lader du din elbil: Ladestander hjemme eller på farten

Få op til tre tilbud på en ny lader til elbil her

Hvad er elafgift?

Læs også

I Danmark og i resten af landene i EU betaler vi elafgift til staten.

Afgiften indgår automatisk som en del af elregningen, da den er lovpligtig for alle elkunder i landet. Du kan derfor ikke fravælge at betale afgiften.

Du betaler elafgift, uanset hvilket elselskab du har. Dit elselskab står for at opkræve elafgiften, og sørger efterfølgende for at videresende den til staten.

Hvorfor betaler vi elafgift?

Afgiften på el blev oprindeligt indført for at få os til at sænke vores forbrug af el og på den måde mindske vores samlede CO2-udslip.

Fossile energikilder var nemlig i mange år de primære energikilder til strøm, og de udledte en del CO2.

Store dele af energiproduktionen kommer i dag fra vedvarende energikilder, som ikke udleder lige så meget forurening. Det er eksempelvis vindmøller, vandværker og solcelleanlæg.

Derfor er der ikke længere brug for den høje elafgift. Det er en af grundene til, at elafgiften i Danmark bliver nedsat hvert år frem mod 2030.

Hvem kan få refusion af elafgiften?

Refusionen af elafgiften er blandt andet et incitament til at få flere til at vælge grønnere og mere miljøbevidste løsninger i Danmark.

Derfor kan du få nedsat elafgiften eller helt blive fritaget for afgiften, hvis du eksempelvis har et solcelleanlæg, en varmepumpe eller anden form for elopvarmet bolig.

I praksis betyder det, at du kan få refunderet dele af elafgiften, når dit strømforbrug overstiger 4.000 kWh årligt. Ifølge Energistyrelsen bruger en typisk dansk familie på fire omkring 4.500 kWh om året.

Det vil sige, at refusionen gælder det ekstra forbrug af strøm, som du automatisk får med fx en varmepumpe.

Som elbilejer kan du også få refusion af elafgiften. Elafgiftsrefusionen gælder for dit forbrug af strøm til opladning af din elbil derhjemme. På den måde bliver det mere fordelagtigt for dig at vælge en elbil, som du kan lade ved din bolig.

Modtag tilbud på lader til elbilen

Hvor meget kan jeg få refunderet?

Det er lidt forskelligt, hvor meget du kan få refunderet af din elafgift. Det afhænger blandt andet af, om din serviceoperatør også er dit elselskab.

Hvis du både er elkunde og ladekunde med serviceaftale ved dit elselskab, kan du ofte få udbetalt den fulde elafgiftsrefusion. Dit elselskab er i så fald også din ladeoperatør og udbetaler refusionen til dig.

Hvis du har en serviceaftale ved en anden ladeoperatør end dit elselskab, kan du ofte kun få tilbagebetalt en del af elafgiften. I sådan et tilfælde kan du nemlig ikke få udbetalt momsen af elafgiften.

Læs mere

Der er forskel på, hvordan de forskellige ladeoperatører udbetaler refusionen til deres kunder. Nogle giver elafgiftsrefusion efter hver ladning, mens andre udbetaler refusionen en gang om måneden eller hvert kvartal.

Nogle ladeoperatører vælger at trække den månedlige ydelse for serviceabonnementet fra refusionsudbetalingen og udbetaler den resterende refusionen til dig.

Det er en god ide at undersøge hvor meget af elafgiften, du kan få refunderet, og hvordan udbetalingen foregår ved din ladeoperatør.

Indhent tilbud på ladestandere

Få refusion med abonnement til din ladeboks

Det er ikke nok bare at skaffe sig en elbil for at få refusion af elafgiften. Det kræver nemlig, at du opfylder en række betingelser:

    1. Først og fremmest kan du kun få refusion på den strøm, du bruger på opladning hjemme. Det vil sige, at du skal have installeret en ladeboks derhjemme. Du kan som oftest få elafgiftsrefusion, uanset om du lejer eller ejer din ladeboks.
    2. Derudover kræver det et abonnement på en serviceaftale at få refusion. Som privatperson kan du nemlig ikke få tilbagebetalt elafgiften. Det er altså ladeoperatøren, der står for dit serviceabonnement til ladeboksen, som skal søge om refusion og udbetale den til dig.
    3. Elforbruget til opladning af elbilen skal kunne aflæses for sig, så du kan få refusion for den del af dit forbrug, der er brugt på opladning. Typisk sker det ved, at din ladeboks har en form for indbygget elmåler, som kan sende en opgørelse af strømforbruget til opladning til din ladeoperatør.

For at få elafgiftsrefusion skal du huske at indregistrere din bil som elbil, der skal oplades.

Du kan kun få refusion for ét forhold

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få refunderet elafgiften for flere forskellige forhold.

Læs også

Det vil sige, at du eksempelvis ikke både kan få refunderet elafgift på grund af din varmepumpe samtidig med, at du får refusion af elafgiften for den strøm, du bruger på opladning af din elbil.

Hvis du i forvejen får elafgiftsrefusion på grund af eksempelvis elopvarmet bolig eller et solcelleanlæg, kan du overveje, om det kan betale sig med et abonnement på en serviceaftale eller ej.

Dog skal du typisk selv stå for vedligeholdelse og drift af din ladeboks, hvis du fravælger en serviceaftale hos en ladeoperatør, fordi du ikke kan få yderligere refusion af elafgiften.

Få tilbud på ladestandere nu

Større elforbrug med ladestander hjemme

Når du får installeret en ladeboks ved din bolig, vil det uden tvivl kunne ses på din elregning. Dit strømforbrug vil nemlig stige, når du oplader din elbil derhjemme.

Ladeboksen tilkobles din elinstallation, og elforbruget til opladning af elbilen indgår som en del af din husstands forbrug af strøm.

Hvor meget dit forbrug af el egentlig stiger, er forskelligt fra elbilsejer til elbilsejer og afhænger blandt andet af dit kørselsbehov og opladningsmønster.

For at gøre det mere attraktivt at skifte fra en diesel- eller benzinbil til en elbil, har regeringen bestemt, at elbilejere kan få refunderet dele af elafgiften for den strøm, de bruger på at oplade elbilen.

Det vil sige, at dit strømforbrug og din elregning vil stige, når du lader hjemme. Til gengæld kan du få elafgiftsrefusion, der kompenserer for dit øgede forbrug.

Modtag tilbud på en ny ladestander her