Den internationale energikoncern Ørsted tilbyder elaftaler til danske virksomheder.

Energiselskabets historie begynder tilbage i 1973, hvor den danske stat stifter selskabet Dansk Olie & Naturgas A/S (DONG). Med liberaliseringen af det danske elmarked i 2006 fusionerer DONG med energiselskaberne Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning. Dermed bliver DONG Energy etableret.

Efter at have solgt olie- og gasforretningen i 2017 skifter DONG Energy navn til Ørsted. Det gjorde de, fordi navnet ikke længere passede med den profil, som energiselskabet ville have. I dag har Ørsted fokus på vedvarende energikilder, herunder hav- og landvindmølleparker.

Koncernen har over 8000 medarbejdere på verdensplan og hovedsæde i Danmark.

Ørsted el til erhverv

Energiselskabet tilbyder forskellige elprodukter til erhverv, som skelner mellem et forbrug på over og under 100.000 kWh om året. Din virksomheds årlige elforbrug har dermed indflydelse på, hvilken elaftale du kan vælge.

Bruger din virksomhed under 100.000 kWh om året, tilbyder Ørsted én type elaftale:

  • Elaftalen er baseret på gennemsnittet af markedsprisen på el ved udgangen af hver måned. Derfor ændrer prisen sig måned for måned. Aftalen er med et månedligt abonnement pr. måler.

Har din virksomhed et årligt forbrug på mere end 100.000 kWh, kan du vælge mellem forskellige elaftaler. Ørsted tilbyder både variabel pris-aftaler og aftaler, hvor du kan fastlåse dele af dit forventede elforbrug:

  • Elaftalen med variabel elpris følger markedsprisen på el time for time. Det kan være en fordel, hvis din virksomheden bruger el i de tidsrum, hvor strømmen er billigst. Det er den typisk om natten eller i weekenderne. Elaftalen kan have meget svingende priser, da markedsprisen hele tiden ændrer sig.
  • Elaftalen med fastlåsning af forbruget giver dig mulighed for at fastlåse op til 80% af virksomhedens forventede elforbrug pr. måned til en bestemt pris. Den resterende del af forbruget bliver afregnet til markedsprisen fra elbørsen Nord Pool. Elaftalen kan være en fordel, hvis du gerne vil have budgetsikkerhed for din virksomhed.

Læs mere om dagens elpriser her.

Ved alle Ørsteds elaftaler kan du vælge Grøn El, hvor din virksomheds elforbrug bliver dækket af grønne certifikater fra europæisk vindmølleproduktion.

Ørsted Trustpilot

Hvis du overvejer at skifte til en elaftale hos Ørsted, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om Ørsted på Trustpilot.

Når du læser om Ørsted på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra Ørsted.

Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.