Det danske elselskab Dansk Strøm har eksisteret siden 2018 og er leveringsdygtige i elaftaler til private husstande.

Dansk Strøm holder til i Holte og er ifølge dem selv specialiseret i at levere grøn strøm til privatkunder i hele Danmark.

Dansk Strøm priser på el

Du kan vælge mellem tre forskellige elaftaler, som alle er med et fast månedligt abonnement samt en pris pr. kWh: én fast pris-aftale, én med variabel timepris og én, der kombinere de to priser:

  • Elaftalen med varierende pris følger gennemsnittet af timeprisen på el, som hele tiden ændrer sig. Hver dag fastsættes elpriserne på den nordiske elbørs på baggrund af udbud og efterspørgsel. Dermed vil din elregning svinge fra dag til dag afhængigt af dit strømforbrug og markedsprisen for el. Du kan spare penge på din elregning, hvis du bruger strøm, når den er billigst.
  • Du kan også vælge en elaftale med fast pris, hvor du kender din elpris for et kvartal. Dermed afhænger din elregning ikke af markedsprisen på strøm, som svinger fra time til time. Det vil sige, at din elpris er den samme, uanset hvornår på døgnet du bruger el.
  • Vælger du en elaftale, der er en kombination af de to priser, fastsættes din elpris hver måned på baggrund af markedsprisen på el. Dermed fastlåses din pris på strøm i en måned ad gangen, men tager på samme tid højde for udviklingen på elmarkedet den seneste måned.

Læs mere om dagens elpriser her.

Du har mulighed for at tilvælge grøn strøm, hvor Dansk Strøm køber certifikater fra vedvarende energikilder, der passer med den mængde strøm, du bruger

Dansk Strøm Trustpilot

Hvis du overvejer at skifte til en elaftale hos Dansk Strøm, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om Dansk Strøm på Trustpilot.

Når du læser om Dansk Strøm på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra Dansk Strøm.

Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.