I 2014 gik en række mindre elselskaber i det midtjyske sammen og dannede elhandelsselskabet Samstrøm.

I alt er det ni lokale elselskaber, som sammen ejer Samstrøm. Elselskaberne eksisterer alle sammen som selvstændige selskaber i lokalsamfundene.

Her markedsfører de sig under deres binavne, som relaterer sig til deres forsyningsområde:

  • GEV Elhandel
  • Energi Ikast Elhandel
  • Sunds Elhandel
  • Hjerting Elhandel
  • Tarm Elhandel
  • Videbæk Elhandel
  • VTV Elhandel
  • Energi Hurup Elhandel
  • Kibæk Elhandel

De lokale ejerselskaber eksisterer dermed i lokalsamfundene under deres respektive binavne. Den strøm, de ni elselskaber leverer lokalt, stammer fra Samstrøm.

Samstrøm tilbyder udelukkende strøm fra vindmøller. Elhandelsselskabet køber vindmøllecertifikater, som dækker deres kunders samlede årlige elforbrug.

Samstrøm priser på el

Elselskabet har to elprodukter, som begge er med variabel pris og abonnement.

Det vil sige, at elaftalerne følger markedsprisen på el. Hver dag fastsættes elpriserne for hele Norden på elbørsen Nord Pool.

Elpriserne svinger hele tiden på grund af udbud og efterspørgsel. Din elpris ændrer sig dermed time for time i takt med elmarkedet.

Det kan være en fordel for dig, hvis du bruger strøm, når prisen på el er lavest. Det er den typisk om natten og i weekenden.

Læs mere om dagens elpriser her.

Den ene af Samstrøms elaftaler er til almindeligt elforbrug, og den anden er til et større forbrug på mere end 5.150 kWh årligt.

Det er meget forskelligt, hvor meget el man bruger om året, men ifølge Energistyrelsen har den typiske dansker et gennemsnitligt elforbrug på 1.600 kWh om året. En gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn, som bor i hus, bruger omkring 4500 kWh årligt.

Dog kan husstande med ladeboks til elbil eller varmepumpe ofte have et større elforbrug end gennemsnittet.

Samstrøm ladestander til elbil

Samstrøm tilbyder ladestandere til dig med elbil. Hvis du har en elbil, leverer de en komplet ladeløsning med ladeboks og elaftale, så du kan oplade din elbil hjemme hos dig selv.

Få tilbud på lader til din elbil her.

Samstrøm Trustpilot

Hvis du overvejer at skifte til en elaftale hos Samstrøm, kan det være en god idé at undersøge, hvad andre har skrevet om Samstrøm på Trustpilot.

Når du læser om Samstrøm på Trustpilot, skal du huske, at anmeldelserne også kan vedrøre andre produkter fra Samstrøm, såsom ladestandere til elbiler.

Det er vigtigt at bevare en kritisk tilgang, når du læser anmeldelser på Trustpilot eller andre anmeldelsesplatforme.