Hvorfor bliver elafgiften fjernet i Danmark?

Beslutningen om at sænke elafgiften til næsten ingenting er historisk. Men hvad er begrundelsen, og er det en varig løsning? Her får du de politiske og økonomiske årsager bag afgiftsændringen.

Den politiske aftale bag ændringen

Regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik aftalen som en del af finansloven for 2026. Forslaget blev fremsat i august 2025 og vedtaget af Folketinget i efteråret.

Aftalen indebærer, at elafgiften sænkes fra 72,7 øre/kWh (ekskl. moms) til 0,8 øre/kWh (ekskl. moms). Det svarer til et fald fra 90 øre til 1 øre inklusiv moms.

Nedsættelsen gælder i første omgang for 2026 og 2027, men flere partier på tværs af Folketinget har signaleret interesse i at gøre ordningen permanent.

Hovedårsag 1: Den grønne omstilling

Danmarks energimix har ændret sig markant de seneste år. En stigende andel af vores el kommer nu fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller.

Historisk set blev elafgiften brugt som et middel til at bremse elforbruget. Tanken var, at høje afgifter kunne reducere presset på det fossile energisystem.

Men med den grønne omstilling giver det ikke længere samme mening at holde elforbruget kunstigt lavt. Tværtimod ønsker Danmark nu at fremme brugen af grøn elektricitet frem for fossile brændsler som olie og gas.

EU-Kommissionen har også opfordret medlemslandene til at sænke elafgiften for at gøre elektrificering mere attraktiv. Det understøtter målet om klimaneutralitet i 2050.

Hovedårsag 2: Lettelse af husholdningernes økonomi

Danske familier har oplevet markante prisstigninger de seneste år. Fødevarepriserne er steget cirka 30 % siden 2020, og energipriserne har været omskiftelige.

Regeringen ønsker at give husholdningerne et økonomisk pusterum. En gennemsnitsfamilie på fire personer kan spare over 4.000 kroner årligt på elregningen.

Besparelsen har en såkaldt progressiv fordelingseffekt. Det vil sige, at hjælpen vil have større effekt hos lavindkomstfamilier end højindkomstfamilier:

• For de fattigste 10 % af befolkningen udgør besparelsen cirka 2,6% af den disponible indkomst.
• For de rigeste 10 % udgør besparelsen cirka 0,5 % af den disponible indkomst.

Ifølge beregninger fra Skatteministeriet vil nedsættelsen reducere Gini-koefficienten (et mål for ulighed) med 0,12 procentpoint.

EU's rolle og minimumsgrænsen

Danmark er bundet af EU's energibeskatningsdirektiv, som fastsætter en minimumsgrænse for elafgiften. Denne grænse ligger på 0,8 øre/kWh eksklusiv moms.

Det betyder, at Danmark ikke kan sænke afgiften yderligere uden at bryde EU-reglerne. Den vedtagne sats på 1 øre/kWh inkl. moms (0,8 øre/kWh ekskl. moms) er derfor det absolutte minimum.

EU-Kommissionen har i flere omgange opfordret medlemslandene til at bruge denne lave sats for at fremme elektrificering. Danmark følger dermed EU's anbefaling.

Hvad sker der efter 2027?

Aftalen om den lave elafgift er tidsbegrænset til 2026 og 2027. Hvad der sker derefter, afhænger af fremtidige finanslovsforhandlinger.

Flere politiske partier har udtrykt ønske om at gøre nedsættelsen permanent. Argumenterne for en permanent ordning inkluderer:

• Fortsat fremme af elektrificering og grøn omstilling.
• Forudsigelighed for husholdninger og virksomheder, der investerer i varmepumper, elbiler og solceller.
• Konkurrenceevne for dansk industri.

Der er dog ingen garanti for, at afgiften forbliver lav efter 2027. Fremtidige regeringer kan vælge at hæve afgiften igen, hvis de økonomiske eller politiske prioriteter ændrer sig.

Hvem har mest gavn af elektrificering?

Den lave elafgift gør det mere attraktivt at vælge elektriske løsninger frem for fossile alternativer:

• Varmepumper bliver mere konkurrencedygtige i forhold til olie- og gasfyr.
• Elbiler bliver billigere at oplade og mere attraktive end benzin- og dieselbiler.
• Industriel elektrificering fremmes, når el bliver billigere end fossile brændsler.
• Solceller kombineret med egen forbrugsstyring giver fortsat god mening.

Målet er at skabe økonomiske incitamenter, der støtter Danmarks klimamål om 70 % reduktion i CO2-udledning i 2030.

Ofte stillede spørgsmål om årsagen til elafgiftens fald