Skift elselskab nemt
Elbranchen er præget af stærk konkurrence. Derfor kan det være en god ide at skifte elleverandør, hvis du gerne vil have en billig elaftale. Det er nemt og hurtigt at skifte elselskab.
Elmarkedet varierer hele tiden, og der er flere grunde til, at du som forbruger skal forholde dig aktivt til din elaftale.
Måske ønsker du en grøn elaftale med en mere klimavenlig strømproduktion? Måske kan det bedre betale sig for dig at have en variabel prisaftale fremfor en med fast pris – eller omvendt? Måske vil du bare gerne vide, om du kan få en billigere elaftale?
Under alle omstændigheder kan det godt betale sig at undersøge og sammenligne elpriser, produkter og betingelser hos forskellige elselskaber. På den måde kan du vælge den bedste elaftale, som passer til dine behov og krav.
Indhent tilbud på en ny elaftale her
Undersøg elmarkedet og vælg en billig elaftale
Du kan selv undersøge udbuddet af forskellige elaftaler ved at kigge i oversigten over danske elselskaber. Ved at sammenligne elselskaberne har du mulighed for at finde den bedste og billigste elpris, som passer til dig.
Hvis du synes, at det er uoverskueligt at finde og sammenligne elselskaber, kan du udfylde skemaet. Så vil du blive kontaktet af op til tre elselskaber med forskellige tilbud på elaftaler.
Det er en fordel for dig, da elleverandørene ved, at de kæmper om dig som mulig kunde, og derfor vil de typisk give dig deres mest konkurrencedygtige tilbud på strøm.
Se, om du kan få en billigere elaftaler her
Hvordan skifter man elselskab?
Der er fri konkurrence på det danske elmarked, og det betyder, at du frit kan vælge det elselskab, som du gerne vil have.
Det er nemt og gratis at skifte elselskab i Danmark. Når du har fundet dit nye elselskab, sørger de som regel for at opsige din elaftale hos dit nuværende elselskab.
Dog kræver nogle elselskaber, at du selv opsiger dit abonnement, mens andre opkræver et gebyr, hvis ikke du selv opsiger din elaftale. Derfor kan det være en god ide, at du også selv opsiger din elaftale – husk at gøre det på skrift, så du har dokumentation. Flere elselskaber har formularer til dette på deres hjemmesider.
Det er hurtigt at skifte elselskab. Når du har valgt den rette elaftale, skal du udfylde en række informationer ved dit nye elselskab og underskrive den nye elaftale. Herefter skal du opsige din gamle elaftale, så er du sikker på, at det bliver gjort ordentligt.
Sådan vælger du den bedste elaftale for dig
Du kan skifte elselskab fra dag til dag, men de fleste elselskaber har en opsigelsesperiode, som du skal være opmærksom på. Det er typisk den løbende måned + én måned, men kan skifte alt efter dit elselskab - så kontakt dem, for at høre mere om deres opsigelsesperiode.
Sammenlign elaftaler inden du skifter elselskab
Hvis du vil i gang med at undersøge elmarkedet for at vælge en ny elaftale med en god elpris, kan du følge denne guide til, hvordan du nemt skifter elselskab:
- Hav styr på din nuværende elaftale: Undersøg din elpris, og hvad du betaler i abonnement eller tillæg pr. kWh, du bruger. På den måde har du et godt udgangspunkt for at sammenligne nye elaftaler.
- Undersøg dit elforbrug: Inden du skifter elselskab, er det en god ide at vide, hvad du præcist bruger af kWh om året. Det kan du gøre ved at aflæse din elmåler eller tjekke din sidste elregning.
- Find ud af, hvilke behov du har: Vil du gerne have en mere grøn elaftale, som tager højde for energiproduktion fra vedvarende energikilder? Er du risikovillig og på jagt efter en variabel pris-aftale? Eller søger du tryghed i at have den samme elpris hver måned med en elaftale med fast pris?
- Sammenlign elselskaberne og de elprodukter de tilbyder: Find en række elselskaber, som kan tilbyde dig den type elaftale, du søger. Sammenlign deres elpriser, priser på abonnement og evt. tillæg for grøn strøm eller pr. kWh du bruger. Du kan også udfylde skemaet og blive kontaktet af op til tre elselskaber, som giver dig tilbud på strøm.
- Underskriv elaftale og opsig dit gamle elselskab: Når du har fundet lige præcis den elaftale, som passer til dig og dine behov, skal du bare underskrive din nye elaftale. Ofte vil dit nye elselskab opsige din gamle elaftale for dig, men det er en god ide, at du også selv gør det på skrift, så du undgår problemer.
Det er altid en fordel at være kritisk, når du skal indgå en ny aftale. Hvis du bliver kontaktet af en telefonsælger, der giver dig et tilbud på el, så sørg for at få det på skrift.
Du skal desuden være opmærksom på bindingsperioder i forbindelse med en ny elaftale. Hvis du vil ud af din nye aftale, tager nogle elselskaber et gebyr, fx ved opsigelse af din fast pris-aftale før aftalens udløb.